Information om Bredbånd
Begrebet bredbåndsforbindelse bliver i dag benyttet om langt de fleste internet forbindelser. Men disse bredbåndsløsninger varierer kraftigt i størrelse og udseende, så man kan reelt ikke tale om en overordnet dækkende beskrivelse af bredbåndsforbindelser. Der er hurtigt bredbånd og langsommere bredbånd. Når man derfor taler om bredbånd, ligger forskellen for brugeren oftest i bredbåndshastigheder fremfor i tekniske forskelle.
Når man taler om almindeligt (ikke-mobilt) bredbånd, skelner man oftest mellem to typer:
- Bredbånd via telefonstikket (DSL)
- Bredbånd via kabel-tv-nettet
Bredbåndsforbindelser kræver en router til at videresende internetsignalet. Det kan skabes via kablet forbindelse til routeren eller via en trådløs router. Med trådløst internet blotter man sig potentielt mere for offentligheden, men man kan dog i den forbindelse eventuelt skabe mere online sikkerhed ved at oprette en VPN. En VPN router er med til at give dig bedre beskyttelse på nettet.
Hvordan fungerer bredbånd i praksis?
Der er flere forskellige måder at få almindeligt bredbånd i hjemmet. De fleste danske hjem har enten et telefonstik eller et kabel-tv stik.
Bredbånd via telefonstikket, også kaldet DSL er nok stadig den mest hyppige bredbåndsforbindelse i de danske hjem. Internetforbindelsen kører her på telefonnettet, det såkaldte kobbernet. Forbindelsen består af to kobbertråde, der tilsammen skaber et analogt signal. Modsat gamle dages opkalds-modemmer vil man med en DSL både kunne benytte telefonlinjen og internetforbindelsen på en og samme tid.
I Danmark er der flere forskellige DLS-typer, der går under den samlede betegnelse xDSL. Hastighederne på forbindelserne varierer en del alt efter hvilken DSL-teknologi, man benytter sig af. De mest populære i Danmark er ADSL og VDSL.
Almindeligt bredbånd via kabel-tv-stikket
Bredbånd via kabel-tv stikket er, som navnet antyder en internetforbindelse der går via dit kabel-tv signal fremfor telefon-signalet. Det kaldes også for en COAX-forbindelse fordi der benyttes et specielt bredbånds kabel ved navn COAX for at etablere denne forbindelse.
Bredbånd via kabel-tv stikket vinder mere og mere frem som det foretrukne danske bredbånd, fordi det kan præstere langt større hastigheder end en telefonstiks-forbindelse. Man kan nå op på internethastigheder på over 1000 Mbit/s, hvilket bedre imødekommer de krav, der stilles til det nuværende internetbrug i form af Streaming og Gaming. Præcist som med bredbånd via telefonstikket vil bredbånd via kabel-tv-stikket ikke påvirke dit kabel-tv signal. Du kan surfe på nettet samtidig med du ser kabel-tv på dit fjernsyn.
Mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd er mobilt, forstået på den måde at du ikke nødvendigvis er geografisk bundet til din internetforbindelse. En almindelig bredbåndforbindelse via telefonstikket eller kabel-tv’et er fysisk bundet til husstanden. Mobilt bredbånd derimod kan stort set bringes med overalt. Et mobilt bredbånd behøver ingen net stik, da forbindelsen skabes af tre andre veje:
- Via en mobil bredbåndsrouter
- Via et USB-stik til computeren
- Via mobiltelefonen
I alle tre tilfælde skabes forbindelsen til internettet via et sim-kort som indsættes i enten usb-stikket, din telefon eller den mobile router. Det er derfor sim-kortet, som skaber forbindelsen.
Med udviklingen af teknologien i de mobile enheder og en udvidelse af 4G/5G netværket er det nu muligt at få ganske kraftige forbindelser med mobil bredbånds hastighed, som næsten tangerer de almindelige bredbåndforbindelser.
Fibernet
Fibernet-bredbånd er en anden internet-løsning, der endnu ikke er helt så udbredt, men benævnes som værende fremtidens internetløsning. Her er der tale om mulighed for ekstremt store symmetriske hastigheder forstået på den måde at download- og upload hastigheden er den samme på fibernet-bredbånd. Fibernet-bredbånd kører hverken på telefon eller kabel-tv-nettet, men via lyslederkabler, der ikke er større end et hår. Det er ganske enkelt lys, der transporter dataene i de optiske fibernet-kabler, hvorfor hastigheden kan matche selve lysets hastighed.
Fibernet kræver en ekstern tilslutning til din bolig og er mest udbredt i storbyerne.
Hvad er download og upload hastighed?
Når du undersøger en bredbåndsforbindelse, så vil du støde på begreberne download og upload. Det gør du først og fremmest fordi de to hastigheder har forskellige funktioner.
Din upload hastighed er bestemmende for den tid det tager, når man skal sende filer til andre personer, dette værende i arbejdsøjemed eller i forbindelse med sociale aktiviteter.
En god upload hastighed kommer dig til gavn, når du skal sende større billedserier eller foretage et videoopkald. Derfor vægter de fleste også download hastigheden, da det er de færreste husstande, der har brug for en høj upload hastighed.
Download hastigheden er tit den determinerende faktor, når snakken falder på bredbånd til eksempelvis privaten. Den er nemlig vigtig for hvor hurtigt internettet er, når man er flere på nettet samtidig. Derudover, så har man også brug for en hurtig downloadhastighed, hvis man spiller krævende computerspil, streamer eller ser YouTube.
Hvilken bredbåndshastighed skal jeg vælge?
Når du skal vælge en bredbåndsløsning til din husstand eller arbejdsplads, er det en fordel at tjekke dine muligheder på din adresse. Det er ikke alle udbydere, der har mulighed for at tilbyde dig en bredbåndsforbindelse på din adresse.
Det kan derfor være en god idé at ringe og forhøre dig hos to eller tre forskellige bredbåndsudbydere om dine muligheder. Dermed kan du også høre, hvor hurtig en hastighed de kan tilbyde på din adresse, da den heller ikke kan være ens.
Når du skal vælge en bredbåndshastighed, er det væsentligt at vide, hvad dit aktuelle behov er. På denne måde undgår du at få en langsom forbindelse eller ende med en løsning, du ikke får optimalt udnyttet.
Det er derfor en fordel at vide, om du kun er én person eller flere på adressen der vil tilgå bredbåndsforbindelsen på samme tid. Derudover er det væsentligt at vide, hvor mange enheder der vil blive koblet på, og om der er behov for Streaming af film, se videoer eller online Gaming.
Hvis dette er tilfældet, er det nødvendigt med en hurtig bredbåndsforbindelse. Er du derimod kun én person, der skal tjekke nyheder, læse mails streame Youtube, så vil 10 Mbit være et fornuftigt udgangspunkt.
Få bedre Wi-Fi med en forstærker
En Wi-Fi forstærker eller extender som den også bliver kaldt, bliver brugt til at forstærke dækningen af netværket. Det fungerer ganske simpelt ved at modtage dit eksisterende wi-fi signal og derefter forstærke det og udsende det nye boostede signal. Med en Wi-fi forstærker så kan du effektivt fordoble området hvor dit almindelige wi-fi netværk normalt ikke ville kunne dække ordentligt. Du kan på den måde nå de fjerne hjørner i dit hjem eller kontor, forskellige etager eller endda forlænge signalet helt ud i haven.