Information om A-kasse
En a-kasse er en forening, hvor medlemmerne forsikrer sig selv og hinanden mod arbejdsløshed. A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, og a-kasserne opkræver et månedligt kontingent fra alle sine medlemmer.
Når man har været medlem af en a-kasse i et stykke tid – og hvis man opfylder en række andre kriterier – kan man søge om dagpenge, hvis man bliver ledig.
Reglerne er de samme i alle danske a-kasser, og a-kassen er egentlig blot en administrator og forvalter af reglerne som er fastsat af staten.
A-kassen står for at udbetale dagpenge, når man har søgt om dem, og når man opfylder de til enhver tid gældende kriterier for at få dem.
Størrelsen af dagpengene er ens i alle a-kasser, og satserne er fastsat centralt fra staten.
Finansieringen af dagpengene er delt mellem medlemmernes kontingent og statens bidrag.
Pr. 1. august 2021 var der ifølge Star.dk i alt 2.178.193 medlemmer i de danske A-kasser.
Er det vigtigt at have en a-kasse?
Det er vigtigt at være medlem af en a-kasse, for at have en form for økonomisk sikkerhedsnet, hvis du en dag skulle miste dit arbejde og have mulighed for at modtage dagpenge.
Forskellen på dagpenge og kontanthjælp – som er alternativet til dagpenge, hvis støtten skal komme fra det offentlige – er ganske stor. Ud over det faktum, at du først kan få kontanthjælp, hvis du stort set ikke ejer noget som helst. På denne front er der ingen begrænsninger i forhold til at kunne modtage dagpenge. Du kan se de aktuelle satser på dagpenge i nedenstående tabel, eller hos Beskæftigelsesministeriet.
Dagpengesatser for 2022.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Hvornår kan jeg få dagpenge?
Du skal opfylde flere kriterier for at kunne få dagpenge. Først og fremmest skal du være medlem af en a-kasse. Der gælder særlige regler for nyuddannede, men for alle andre gælder, det at du mindst skal have været medlem i et år.
Dertil er der et indkomstkrav. Du skal set over en periode på 3 år have tjent et vist beløb (der reguleres hvert år). Der er ligeledes nogle begrænsninger på, hvor meget indtægt du kan få regnet med pr. måned. Du kan eksempelvis ikke nøjes med at tjene et stort beløb i 3 måneder og forvente at være fuldt berettiget, selvom beløbet opfylder indkomstkravet.Der er mange flere krav, blandt andet at du skal være aktivt jobsøgende og tilmeldt jobcenteret fra den første ledighedsdag.
Hvilken a-kasse skal jeg vælge?
Det er ligegyldigt hvilken a-kasse du vælger, da de allesammen er underlagt de samme statslige regler, som de skal administrere efter.
Men prisen for at være medlem er ikke helt den samme i alle a-kasser – de kan variere på en mindre del af deres kontingent, nemlig den del der går til at administrere a-kassen. Langt hovedparten af dine penge går til staten, som er dem der i sidste ende betaler dagpengene. Du kan finde en simpel oversigt af de forskellige priser, længere nede på siden.
I 2021 findes der 22 forskellige a-kasser i Danmark. Alle på nær en enkelt er medlem af a-kassernes brancheorganisation Danske a-kasser.
Hvor længe kan jeg få dagpenge?
Når du bliver ledig første gang og din a-kasse godkender din ansøgning om dagpenge, får du ret til dagpenge i 3.848 timer. Dette svarer til 2 år.
Retten til dagpenge – og denne portion timer – består i 36 måneder. A-kasserne kalder disse 3 år for referenceperioden. Når den periode er slut, kan du ikke længere bruge af de 3.848 timer – hvis du altså har nogle tilbage.
For at få ret til flere dagpenge derefter, skal du opfylde indkomstkravet m.v.
Kan jeg skifte a-kasse?
Du kan til enhver tid skifte a-kasse og tage din anciennitet med dig. Det vigtige er, at du er medlem kontinuerligt og ikke har afbrudt dit medlemskab. Hvis du får brug for dagpenge, skal du først og fremmest have være medlem af en a-kasse uafbrudt i 12 måneder.
Der er frit valg når det gælder valg af a-kasse. Der er således ikke nogen, der kan kræve at du er medlem af en bestemt a-kasse, selv om nogle a-kasser er bygget op om fagforeninger.
Hvad koster en a-kasse?
Prisen for at være medlem af en a-kasse ligger mellem 467 og 525 kr. om måneden.
Forskellen i priserne reflekterer den enkelte a-kasses administrationsbidrag. Dette beløb bestemmer a-kassen selv, mens langt størstedelen af prisen er selve forsikringspræmien, som a-kassen betaler direkte videre til staten. Det er så staten, der udbetaler penge tilbage til dig, når og hvis du får brug for at søge om dagpenge.
En meget lille del af det månedlige kontingent går til ATP og er lovpligtigt.
I 2021 er den del af et månedligt a-kassekontingent, der går direkte videre til staten og ATP, i alt 368 kr.
I nedenstående tabel kan du finde priser på de mest populære a-kasser i Danmark.
A-kasse priser for 2021.
Kilde: Clik.dk
| Akademikernes | 467,- DKK |
| LEDERNE | 480,- DKK |
| VIRKSOM | 480,- DKK |
| Det faglige hus | 487,- DKK |
| Min A-kasse | 490,- DKK |
| Frie | 498,- DKK |
| MA A-kasse | 502,- DKK |
| CA | 505,- DKK |
| Ase | 514,- DKK |
Information om Fagforening
En Fagforening sørger for at skabe de bedste vilkår for deres medlemmer, herunder sikre at den ansattes interesser som løn, uddannelse og arbejdsforhold bliver optimeret gennem overenskomster.
En fagforening hjælper dig også med faglige problemer, og har intet med din a-kasse at gøre. Fagforeningens hovedsaglige opgave er at hjælpe dig, hvis du oplever problemer på din arbejdsplads, for eksempel hvis du bliver uretfærdigt fyret, ikke får udbetalt løn, eller får en arbejdsskade. Hvis du har en tillidsrepræsentant (tillidsmand) på din arbejdsplads, kan vedkommende hjælpe dig, hvis der opstår problemer mellem dig og arbejdsgiver. Hvis I ikke har en tillidsrepræsentant i virksomheden, kan du gå direkte til din fagforening.
Forskellen på røde og gule fagforeninger
Du har måske hørt betegnelsen “røde” og “gule” fagforeninger. Betegnelsen er en populær måde at inddele fagforeningerne på. Forskellen på de to grupper ligger i anerkendelsen af interesseforskelle hos henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager.
De røde fagforeninger mener, at der findes en interessekonflikt mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor de gule ikke anerkender denne konflikt. Forskellen er også, at hvis du som medarbejder har en konflikt som skal løses i retten, kan en gul fagforening ikke føre sagen, da det kun er fagforeningen der har forhandlet overenskomsten, som kan føre sagen.
Røde fagforeninger
Kendetegnende for røde fagforeninger er, at de forhandler overenskomster på vegne af forskellige faggrupper, og at de kan benytte sig af konfliktmidler, som eksempelvis strejke. Omvendt har arbejdsgiver mulighed for at foretage det, der kaldes lockout.
Røde fagforbund: LO, Akademikerne og FTF. Bemærk, at FTF blev fusioneret med LO 13. april 2018. Under disse fagforbund hører fagforeninger som 3F, Djøf, Dansk Magisterforening, IDA og BUPL.
Gule fagforeninger
Der er få arbejdsgiverorganisationer, der anerkender de gule fagforeninger som legitime forhandlingspartere, men størstedelen gør ikke. De gule fagforeninger kendetegnes derfor også ved, at de hverken forhandler overenskomst på vegne af medlemmer, eller anerkender strejke som konfliktmiddel. Hvis en gul fagforening alligevel benytter overenskomst, vil det være én, som de røde fagforeninger har forhandlet på plads. Dette er også årsagen til de gule fagforeninger har mulighed for betydeligt lavere kontingentbidrag.
Gule fagforeninger: Krifa, De Frie Funktionærer, Det faglige hus og Jobtryghed.